Adskilt fra venner og slægtninge måtte den spedalske bære sin sygdoms forbandelse Han var forpligtet til at bekendtgøre sin egen elendighed, til at sønderrive sine klæder og slå alarm for at advare alle om at flygte fra hans smitsomme tilstedeværelse. Råbet: „Uren! uren!“ som lød med klagende stemme fra de ensomme forviste, var et signal, som hørtes med frygt og rædsel.