Jesus underviste folket i Peters hus. Som de plejede, sad disciplene tæt omkring ham, og der sad „nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem“. De var kommet som spioner for at søge anledning til at anklage Jesus. Uden om disse embedsmænd trængtes den blandede skare, de ivrige, de ærbødige, de nysgerrige og de vantro. Forskellige nationaliteter og alle samfundsklasser var repræsenteret her. „Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede.“ Livets Ånd hvilede over forsamlingen, men farisæerne og de lovlærde opfattede ikke dens tilstedeværelse. De havde ingen følelse af at mangle noget, og lægedommen gjaldt ikke dem. „Sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.“