Rabbinerne havde spændt ventet på at se, hvordan Kristus ville gribe denne sag an. De huskede godt, at manden havde henvendt sig til dem for at få hjælp, og at de hverken havde givet ham håb eller vist ham medlidenhed. Og ikke nok med dette: De havde erklæret, at han var under Guds forbandelse på grund af sine synder. Dette stod tydeligt i deres erindring, da de så den syge foran sig. De lagde mærke til den interesse, hvormed alle fulgte begivenhederne, og de blev frygteligt bange for at miste deres indflydelse over folket.