Disse embedsmænd udvekslede ingen ord med hinanden, men ved at se på hinanden, læste de den samme tanke hos dem alle: At noget måtte gøres for at standse følelsernes tidevand. Jesus havde erklæret, at den lammes synder var tilgivet! Farisæerne slog ned på disse ord som en gudsbespottelse og fandt på, at de kunne udlægge dette som en synd, der burde straffes med døden. De sagde ved sig selv: „Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?“