Der krævedes intet mindre end skabende kraft for at genoprette sundheden i denne forfaldne krop. Den samme stemme, som gav liv til mennesket, der var skabt af jordens støv, havde givet liv til den dødssyge, lamme mand. Og den samme kraft, som gav liv til hans legeme, havde forvandlet hans hjerte. Han, som ved skabelsen „talte, og det skete,“ som „befalede, og det stod der“ , havde talt liv i mennesket, der var død i overtrædelser og synder. Helbredelsen af legemet var et vidnesbyrd om den kraft, der havde forvandlet hans hjerte. Kristus bad den lamme rejse sig og gå, „for at I kan vide,“ sagde han, „at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder“.