Den spedalske bliver ledt til Frelseren. Jesus taler ved søens bred, og folket er forsamlet om ham. Stående langt borte opfatter den spedalske nogle få af Frelserens ord. Han ser ham lægge sine hænder på de syge. Han ser de halte, de blinde, de lamme og de, der var dødssyge af forskellige sygdomme, rejse sig op og være raske, mens de takkede Gud for deres helbredelse. Hans tro bliver stærkere. Han nærmer sig mere og mere den forsamlede mængde. Glemt er de forsigtighedsregler, som er ham påbudt, folkets sikkerhed og den frygt, hvormed alle mennesker ser på ham. Han tænker kun på det velsignede håb om helbredelse.