Frelseren kendte de mænd, som han havde udvalgt. Han kunne se alle fejl og svagheder ved deres karakterer. Han kendte de farer, de måtte igennem, og det ansvar der ville komme til at hvile på dem, og han følte med disse udvalgte. Alene på et bjerg i nærheden af Genezaret sø tilbragte han hele natten i bøn for dem, mens de sov ved foden af bjerget. Ved det første daggry kaldte han dem til sig, for han havde noget meget vigtigt at meddele dem.