Jesus havde ikke opholdt sig ved lovens enkeltheder, men han overlod det ikke til sine tilhørere at drage den slutning, at han var kommet for at tilsidesætte dens krav. Han vidste, at spioner stod parat til at gribe hvert ord, der kunne omfortolkes til at tjene deres formål. Han kendte de fordomme, der fandtes hos mange af hans tilhørere, og han sagde intet, som kunne rokke deres tro på den religion og de forordninger, der var overgivet dem af Moses. Det var Kristus selv, som havde givet både moralloven og ceremoniloven. Han var ikke kommet for at nedbryde tilliden til sine egne instrukser. Det var på grund af hans store ærbødighed for loven og profeterne, at han søgte at bryde igennem den mur af overleverede krav, som omgærdede jøderne. Samtidig med at han tilsidesatte deres falske fortolkninger af loven, advarede han omhyggeligt sine disciple mod at opgive de vitale sandheder, som var blevet betroet jøderne.