Menneskesindets største bedrag på Kristi tid var, at blot et samtykke til sandheden betød retfærdighed. Efter al menneskelig erfaring har en teoretisk viden om sandheden vist sig at være utilstrækkelig til menneskets frelse. Den frembringer ikke retfærdighedens frugter. En nidkær iagttagelse af, hvad der kan betegnes som teologisk sandhed, ledsages ofte af had til den ægte sandhed, sådan som det fremgår af livet. De mørkeste kapitler i historien er tynget af beretninger om forbrydelser, der er begået af fanatiske religionsdyrkere. Farisæerne hævdede at være Abrahams børn og pralede af deres besiddelse af Guds orakler; men alligevel afholdt disse fordele dem ikke fra egenkærlighed, ondskab, begærlighed og det laveste hykleri. De mente selv at være verdens største religiøse personligheder, men deres såkaldte ortodoksi fik dem til at korsfæste Herlighedens Herre.