Der er sandt nok en harme, som er berettiget, selv for Kristi disciple. Når de ser, at Gud vanæres, og at tjenesten for ham bringes i vanry, når de ser, at uskyldige undertrykkes, så fyldes de af retfærdig harme. En sådan vrede, som udspringer af moralsk følsomhed, er ikke nogen synd. Men de, som ved den mindste formodede provokation føler, at de har ret til at blive vrede eller krænkede, åbner deres hjerte for Satan. Bitterhed og fjendskab må bandlyses, hvis vi ønsker at være i harmoni med Himmelen. |