Jesus havde vist, hvad retfærdighed består i, og havde peget på Gud som kilden dertil. Nu gik han over til de praktiske pligter. Han sagde, at når man giver almisse, når man beder, og når man faster, så gør intet for at vække opmærksomhed eller for at få ros. Giv af et oprigtigt hjerte for at hjælpe de nødlidende fattige. Når du beder, så lad dit hjerte være ét med Gud. Når du faster, så gå ikke med bøjet hoved og hjertet opfyldt af tanken om dig selv. Farisæernes hjerter var som en gold og unyttig jordbund, hvor ingen af det himmelske livs frø kunne trives. Det er den, som med mindst forbehold overgiver sig til Gud, der vil kunne yde ham den bedste tjeneste. For gennem fællesskab med Gud samarbejder mennesker med ham for at præsentere hans egenskaber i menneskeskikkelse.