Alle, som har valgt at tjene Gud, skal hvile i hans omsorg. Kristus pegede på fuglene, der fløj oppe i luften, på markens blomster og bad sine tilhørere betragte disse Guds skabninger. „Er I ikke langt mere værd end de?“ sagde han. Det mål af guddommelig omsorg, der skænkes enhver skabning, står i forhold til den rang, den har inden for skabningernes række. Forsynet våger over den lille spurv. Markens blomster og jordens græstæppe har del i vor himmelske Fars opmærksomhed og omsorg. Den store guddommelige kunstner har haft tanke for liljerne og gjort dem så smukke, at de overgår Salomos herlighed. Hvor meget mere har han så ikke omsorg for mennesket, som er Guds billede og ære? Han længes efter at se sine børn åbenbare en karakter i lighed med hans. Som solstrålerne giver blomsterne deres forskellige og sarte farver, sådan tildeler Gud mennesker skønheden fra sin egen karakter.