Jesu liv kapitel 31. 210.     Fra side 299 i den engelske udgave.tilbage

Bjergprædikenen

Falske forhåbninger
Mens folket sad på den grønne bjergskråning og ventede på den guddommelige lærers ord, var deres hjerter opfyldt af tanker om den kommende herlighed. Der var skriftkloge og farisæere, som så hen til den dag, hvor de skulle have herredømmet over de forhadte romere og komme i besiddelse af rigdomme og herligheder fra verdens største rige. De fattige fiskere og bønder håbede at høre en forsikring om, at deres elendige hytter, den knappe kost, den slidsomme tilværelse og frygten for at lide nød skulle ombyttes med gode boliger og dage uden bekymringer. I stedet for det ene grove klædningsstykke, som var deres beklædning om dagen, og deres uldtæppe om natten, håbede de, at Kristus ville give dem deres erobreres kostbare og rige klædninger. Alles hjerter dirrede af det stolte håb om, at Israel snart skulle æres som Herrens udvalgte folk over for andre folkeslag, og at Jerusalem skulle ophøjes til hovedstad for et universelt kongerige.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.