Jesu liv kapitel 35. 237.     Fra side 333 i den engelske udgave.tilbage

„Ti stille, hold i inde!“

Kapitlet er bygget op over Matt 8,23-34; Mark 4,35-41; 5,1-20; Luk 8,22-39.
Det havde været en begivenhedsrig dag for Jesus. Ved Genezaret sø havde han fortalt sine første lignelser, idet han med velkendte eksempler forklarede folket om sit rige, og hvordan det skulle oprettes. Han havde sammenlignet sin egen gerning med en sædemands, udviklingen af sit rige med et sennepsfrøs vækst og virkningen af surdej i et mål mel. Den store, endelige adskillelse mellem de retfærdige og de onde illustrerede han med lignelserne om hveden og rajgræsset og om voddet. Den umådelige rigdom i de sandheder, han lærte dem om, var blevet skildret som den skjulte skat og den kostbare perle, mens han i lignelsen om husholderen lærte sine disciple, hvordan de skulle arbejde som hans stedfortrædere.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.