Fra skrænten havde svinehyrderne set alt, hvad der var foregået, og de skyndte sig af sted for at fortælle det videre til deres arbejdsgivere og til alle mennesker. I frygt og forundring samledes hele befolkningen for at træffe Jesus. De to besatte havde været en rædsel for landet. Det havde ikke været sikkert for nogen at passere det sted, hvor de holdt til; for de plejede at falde over enhver rejsende med djævelsk raseri. Nu sad disse mænd påklædte og med deres forstands fulde brug ved Jesu fødder og lyttede til hans ord, mens de priste navnet på Ham, som havde sat dem fri. Men folket, som overværede denne vidunderlige begivenhed, glædede sig ikke. For dem syntes tabet af svinene at være af større betydning end befrielsen af disse fanger af Satan.