Kapitlet er bygget op over Matt 10; Mark 6,7-11; Luk 9,1-6
Apostlene var medlemmer af Jesu familie, og de havde fulgt ham, mens han til fods drog gennem Galilæa. De havde delt det hårde slid og strabadserne med ham. De havde lyttet til hans taler, de havde vandret sammen med og talt med Guds Søn, og gennem hans daglige undervisning havde de lært, hvordan de skulle arbejde for menneskehedens oprejsning. Når Jesus tog sig af de store skarer, som samledes om ham, var disciplene klar til ivrigt at adlyde hans befalinger og lette hans arbejde. De hjalp med at organisere de mange mennesker, bringe de syge til Frelseren og bidrage til, at alle befandt sig godt. De holdt øje med interesserede tilhørere, forklarede dem skrifterne og virkede på forskellige måder til gavn for deres åndelige bedste. De lærte andre, hvad de selv havde lært af Jesus og høstede hver eneste dag nye, rige erfaringer. Men de havde også brug for at gøre erfaringer i at arbejde alene. De havde stadig brug for instruktion, stor tålmodighed og overbærenhed. Nu, mens han personligt var hos dem og kunne udpege deres fejltagelser og råde og korrigere dem, sendte Frelseren dem ud som sine stedfortrædere.