Jesu liv kapitel 37. 250.     Fra side 351 i den engelske udgave.tilbage

Apostlene sendes ud

Som får blandt ulve
Disse disciple skulle være sandhedens forkyndere og bane vejen for deres Mesters komme. Det budskab, de havde at bringe, var ordene om det evige liv; og menneskers skæbne var afhængig af, om de tog imod eller forkastede det. For at anskueliggøre for folket, hvor seriøst det var, befalede Jesus sine disciple: „Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.“ Nu vender Frelseren blikket mod fremtiden! Han ser de større arbejdsmarker, hvor disciplene efter hans død skal vidne om ham. Hans profetiske blik ser, hvad hans tjenere skal gennemgå gennem alle tiderne, indtil han kommer anden gang. Han viser sine disciple de konflikter, der venter dem, og han afslører karakteren af og formålet med kampen. Han lader dem klart se de farer, de vil komme ud for og den selvfornægtelse, der vil kræves af dem. Han ønsker, at de skal kunne tage deres forholdsregler for ikke at blive overrumplet af fjenden. Deres strategi skal ikke være rettet mod kød og blod, „men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ De skal kæmpe mod overnaturlige kræfter, men de er sikre på at få overnaturlig hjælp. Alle Himmelens fornuftvæsener er med i denne hær. Og der er andet end engle i rækkerne. Helligånden, som repræsenterer lederen af Herrens hær, kommer for at lede slaget. Vore skavanker kan være nok så mange, vore synder og fejltagelser meget alvorlige, men Guds nåde er for alle, der søger den i oprigtig anger. Almagtens kraft er med alle dem, der stoler på Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.