Jesu liv kapitel 37. 251.     Fra side 353 i den engelske udgave.tilbage

Apostlene sendes ud

Om at repræsentere Kristus
Kristi tjenere skal ikke handle efter, hvad deres eget hjerte dikterer dem. De behøver nær kontakt med Gud for at undgå, at deres eget jeg ved given lejlighed gør oprør og fremkommer med en strøm af ord, som er upassende — som ikke er som dug eller stille, silende regn, der forfrisker de visnende planter. Dette er, hvad Satan ønsker, de skal gøre, for sådan er hans metoder. Det er dragen, som er vred. Det er Satans ånd, som åbenbarer sig gennem vrede og beskyldninger. Men Guds tjenere skal repræsentere Ham. Han ønsker, at de kun bruger Himmelens mønt — sandheden, som bærer hans billede og påskrift. Den kraft, ved hvilken de kan overvinde det onde, er Kristi kraft. Kristi herlighed er deres styrke. De skal holde tankerne fast ved hans kærlige karakter. Så kan de forkynde evangeliet med guddommelig takt og mildhed. Og den ånd, der bevares mild på trods af oprør, vil forsvare sandhedens sag mere virkningsfuldt end nogen bevisførelse, hvor overbevisende den end er. De, som er kommet i strid med sandhedens fjender, skal møde ikke blot mennesker, men også Satan og hans hjælpere. De skal huske på Frelserens ord: „Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.“ Lad dem hvile i Guds kærlighed, og deres sind vil blive bevaret roligt, selv ved personligt overgreb. Herren vil iføre dem en guddommelig rustning. Hans hellige Ånd vil indvirke på deres sind og hjerte, så de ikke kommer til at hyle med ulvene.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.