Så bittert ville fjendskabet mod evangeliet blive, at der ikke ville blive taget hensyn til selv de stærkeste jordiske bånd. Kristi disciple ville blive forrådt til døden af medlemmer af deres egen familie. „I skal hades af alle på grund af mit navn,“ tilføjede han, „men den, der holder ud til enden, skal frelses.“ Men han befalede dem ikke at udsætte sig for unødvendig forfølgelse. Selv forlod han ofte et arbejdsområde til fordel for et andet for derved at undslippe dem, der stræbte ham efter livet. Da han blev afvist i Nazaret, og hans egne bysbørn forsøgte at dræbe ham, tog han ned til Kapernaum, og der var folket forbavset over hans lære, „for der var myndighed bag hans ord“ . På samme måde skulle hans disciple ikke tabe modet, hvis de blev forfulgt, men opsøge et andet sted, hvor de kunne fortsætte arbejdet for at frelse mennesker.