Når Jesus arbejdede, afsatte han mere tid til at helbrede de syge end til at prædike. Hans mirakler bekræftede sandheden i hans ord: At han ikke var kommet for at nedbryde, men for at frelse. Hans retfærdighed gik forud for ham, og Herrens herlighed bagude. Hvor han end kom hen, var rygtet om hans barmhjertighed kommet før ham. Hvor han var passeret forbi, frydede de sig over deres sundhed, som havde været genstand for hans omsorg, mens de prøvede sig frem med deres genvundne kræfter. Skarer samlede sig om dem for af deres mund at høre om, hvad Herren havde udrettet. Hans stemme var den første lyd, mange nogensinde havde hørt, hans navn det første ord, de nogensinde havde udtalt, hans ansigt det første, de nogensinde havde set. Hvorfor skulle de så ikke elske Jesus og forkynde hans pris? Når han vandrede gennem de små og større byer, var han som en livets kilde, der spredte lys og glæde, hvor han kom frem.