På denne første rejse skulle disciplene kun tage hen, hvor Jesus havde været tidligere, og hvor han havde fået venner. Deres forberedelser til rejsen skulle være af den enkleste art. Intet var tilladt, som kunne aflede deres tanker fra deres store opgave eller på nogen måde vække modstand, så dørene lukkedes i for fortsat arbejde. De skulle ikke efterligne tidens religiøse læreres påklædning og heller ikke klæde sig, så de adskilte sig fra de fattige bønder. De skulle ikke gå ind i synagogerne og kalde folk sammen til offentlig gudstjeneste. Deres indsats skulle koncentreres om husbesøg. De skulle ikke spilde tiden med unødvendige hilsener eller med at gå fra hus til hus for at hilse på. Men hvert sted skulle de tage imod gæstfrihed fra dem, som var værdige til det, dem, der ville tage lige så hjerteligt imod dem, som hvis de havde været Kristus selv. De skulle gå ind i husene med denne smukke hilsen: „Fred være med dette hus!“ Dette hjem ville blive velsignet ved deres bønner, deres lovsange og ved udlægningen af Skrifterne i familiekredsen.