Efter de skriftkloges vurdering bestod virkelig fromhed i altid at være i energisk aktivitet. De var afhængige af en eller anden ydre præstation for at vise deres store fromhed. Således skilte de deres sjæle fra Gud og byggede sig op med selvtilstrækkelighed. De samme farer er der stadig. Når aktiviteten stiger, og det lykkes for mennesker at udrette noget for Gud, er der risiko for at komme til at stole for meget på menneskelige planer og metoder. Der kommer tilbøjelighed til at bede mindre og til at have mindre tro. Ligesom disciplene er vi i fare for at tabe vor afhængighed af Gud af syne og søge frelse i vore gerninger. Vi må konstant have Jesus for øje og gøre os klart, at det er hans kraft, som gør arbejdet. Selvom vi skal arbejde alvorligt for de fortabtes frelse, skal vi også tage os tid til overvejelse og bøn og til at studere Guds ord. Kun det arbejde, der er udført med megen bøn og helliget ved Kristus, vil til slut vise sig at have virket til det gode.