Da disciplene havde set, at de havde haft succes med deres arbejde, var de i fare for at komme til at overvurdere sig selv, i fare for at komme til at nære åndeligt hovmod, og således falde for Satans fristelser. Et stort arbejde lå foran dem, og allerførst måtte de lære, at deres styrke ikke kom fra dem selv, men fra Gud. Ligesom Moses i Sinajs ørken, som David i Judæas bjerge eller Elias ved bækken Krit trængte disciplene til at komme bort fra skuepladsen for deres travle aktivitet for at være alene sammen med Jesus, med naturen og med deres eget hjerte.