Kapitlet er bygget op over Luk 2,1-20.
Ærens Konge fornedrede sig dybt for at blive menneske. Hans jordiske omgivelser var grove og frastødende. Hans herlighed var skjult, for at hans ydre skikkelses majestæt ikke skulle virke tiltrækkende. Han skyede al ydre pragt. Rigdom, verdslig ære og menneskelig storhed kan aldrig frelse et menneske fra døden. Hensigten var, at ingen tiltrækningskraft af jordisk art skulle kunne kalde mennesker til ham. Kun den himmelske sandheds skønhed måtte tiltrække dem, der ville følge ham. Messias’ egenskaber var for længst blevet forudsagt i profetierne, og han ønskede, at mennesker skulle tage imod ham på grundlag af det vidnesbyrd, de havde i Guds ord.