Jesu liv kapitel 4. 24.     Fra side 48 i den engelske udgave.tilbage

I dag er der født jer en frelser

Beretningen om Betlehem er et uudtømmeligt emne. I den er gemt et. „dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab“ . Vi er fulde af beundring over Frelserens opofrelse ved at bytte Himmelens trone med krybben, og de tilbedende engles selskab med dyrene i stalden. Menneskelig stolthed og selvtilfredshed bliver gjort til skamme ved hans nærværelse. Dog var dette kun begyndelsen til hans selvfornedrelse. Selv på det tidspunkt, da Adam stod uskyldig i Edens have, ville det have været en næsten ufattelig ydmygelse for Guds Søn at påtage sig menneskeskikkelse. Men Jesus gjorde det, efter at slægten gennem fire tusinde år var blevet svækket af synden. Ligesom ethvert af Adams børn gik han ind under den store arvelighedslovs følgevirkninger. Hvori disse bestod, ser vi gennem hans jordiske forfædres historie. Han kom med en sådan arv for at dele vore sorger og fristelser og for at give os eksemplet på et liv uden synd.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.