I Himmelen havde Satan hadet Kristus for den stilling, han indtog hos Gud. Han hadede ham endnu dybere, da han selv blev stødt fra tronen. Han hadede ham, som forpligtede sig til at frelse en slægt af syndere. Alligevel tillod Gud sin Søn at komme som et hjælpeløst barn og underkastet menneskelige svagheder til denne verden, hvor Satan håndhævede sit herredømme. Gud tillod, at han mødte menneskelivets farer på samme måde som ethvert andet menneske for at kæmpe sin kamp, ligesom ethvert menneskebarn må kæmpe, med risiko for nederlag og evig fortabelse.