Folket vender ham ryggen Denne prøve var for krævende. Begejstringen kølnedes hos dem, der havde villet tage ham med magt og kåre ham til konge. De erklærede, at denne dialog i synagogen havde åbnet deres øjne. Nu var de revet ud af vildfarelsen. For dem var hans ord en direkte indrømmelse af, at han ikke var Messias, og at der ikke var nogen materielle fordele ved at slutte sig til ham. De havde med glæde taget imod hans mirakler; de higede efter at blive befriet for sygdomme og lidelser, men de havde ingen forståelse for hans selvopofrende liv. De bekymrede sig ikke om dette hemmelighedsfulde, åndelige rige, som han fortalte om. De hykleriske og de egenkærlige, som havde søgt ham, havde ikke mere brug for ham. Hvis han ikke ville vie sin kraft og indflydelse til at befri dem fra romerne, ville de ikke have noget at gøre med ham. |