Jesu liv kapitel 41. 279.     Fra side 392 i den engelske udgave.tilbage

Vendepunktet i Galilæa

„Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade.“ Dette var et af de tidspunkter, hvor han foretog en udrensning. Ved sandhedens ord blev avnerne skilt fra hveden. Mange vendte Jesus ryggen, fordi de var alt for forfængelige og selvretfærdige til at tage imod kritik, for materielt indstillede til at ville leve et liv i ydmyghed. Der er stadig mange, som gør det samme. Også i dag bliver mennesker sat på prøve, ligesom disse disciple blev det i synagogen i Kapernaum. Når sandheden går op for dem, ser de, at deres liv ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. De indser nødvendigheden af en fuldstændig forvandling; men de er ikke villige til at påtage sig denne selvfornægtende opgave. Derfor bliver de vrede, når deres synder kommer frem. De går fornærmede bort, ligesom disciplene forlod Jesus, mens de mumler: „Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?“

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.