Kapitlet er bygget op over Matt 16,13-28 ; Mark 8,27-38; Luk 9,18-27.
Kristi gerning på jorden nærmede sig hastigt sin afslutning. Livagtigt skitseret så han foran sig de begivenheder, som hans vej førte hen til. Allerede før han påtog sig menneskeskikkelse, så han hele udstrækningen af den vej, han måtte gå for at redde, hvad der var tabt. Hver smerte, der sårede hans hjerte, hver forhånelse, han blev udsat for, hvert afsavn, han måtte lide, stod klart for hans blik, før han lagde kronen og kongekåben fra sig og steg ned fra sin trone for at give sin guddommelighed menneskeskikkelse. Vejen fra krybben til Golgata lå udbredt for hans øjne. Han kendte den smerte, han måtte lide. Han vidste det alt sammen, og dog sagde han: „Se, jeg er kommet — i bogrullen er der skrevet om mig — jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.“