Den sandhed, som Peter havde bekendt, er grundlaget for den troendes tro. Det er den, som Kristus selv har erklæret for at være evigt liv. Men at være i besiddelse af denne viden var ingen grund til selvforherligelse. Det var ikke på grund af Peters egen visdom eller godhed, at den var blevet ham åbenbaret. Et menneske kan aldrig ved egen kraft nå til erkendelse af det guddommelige. „Det er højere end himlen — hvad kan du udrette? Det er dybere end dødsriget — hvad kan du forstå?“ Kun barnekårets ånd kan åbenbare os Guds dybder, det, som „intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte. … Det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder“ . „De, der frygter Herren, har fællesskab med ham.“ At Peter kunne se Kristi herlighed, var et vidnesbyrd om, at han var „oplært af Gud“ . Ja, i sandhed: „Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig.“