Indtil nu havde han undladt at tale om noget, der vedrørte hans lidelse og død. Under sin samtale med Nikodemus havde han sagt: „Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.“ Men dette hørte disciplene ikke, og havde de hørt det, ville de ikke have forstået det. Men nu har de været sammen med Jesus, lyttet til hans ord og set hans mirakler så længe, at de på trods af hans ydmyge omgivelser og præsternes og folkets modstand kan tilslutte sig Peters vidnesbyrd: „Du er Kristus, den levende Guds søn.“ Nu var tiden kommet, hvor sløret kunne drages bort fra fremtiden. „Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.“