Peter elskede sin Herre; men Jesus roste ham ikke for sådan at give udtryk for ønsket om at skåne ham for lidelser. Peters ord var ikke af en art, der kunne være til hjælp og trøst for Jesus under den store prøvelse, der forestod ham. De harmonerede hverken med Guds intention om nåde til en fortabt verden eller med læren om selvopofrelse, som Jesus var kommet for at lære andre gennem sit eget eksempel. Peter nærede ikke noget ønske om at se korset som en del af Kristi gerning. Det indtryk, som hans ord ville gøre, var i direkte modstrid med det, Kristus ønskede at efterlade hos sine disciple, og Frelseren følte sig foranlediget til at give en af de alvorligste irettesættelser, der nogensinde har lydt fra hans læber: „Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.“