Satan prøvede at få Jesus til at miste modet og lokke ham bort fra sin opgave, og blindet af kærlighed lagde Peter ord til fristelsen. Det ondes fyrste var anstifter til tanken bag Peters impulsive ord. Satan havde i ørkenen tilbudt Kristus herredømmet over verden på betingelse af, at han opgav ydmygelsens og opofrelsens vej. Nu udsatte han Kristi discipel for den samme fristelse. Han prøvede at fiksere Peters blik ved jordisk ære, for at han ikke skulle se korset, som Jesus ønskede at vende hans blik imod. Og ved hjælp af Peter trængte Satan atter ind på Jesus med fristelsen. Men Frelseren ænsede det ikke. Hans eneste tanke gjaldt hans discipel. Satan havde stillet sig imellem Peter og hans Mester, for at disciplens hjerte ikke skulle lade sig røre ved udsigten til Kristi ydmygelse for hans skyld. Kristi ord var ikke rettet til Peter men til den, der forsøgte at skille ham fra hans Frelser. „Vig bag mig, Satan!“ Stå ikke mere mellem mig og min vildfarne tjener. Lad mig stå ansigt til ansigt med Peter, så jeg kan åbenbare ham min kærligheds mysterium.