Hvad Jesus måtte lide
Nu forklarede Jesus sine disciple, at hans eget liv i selvfornægtelse var et eksempel på, hvordan deres ville blive. Han kaldte sammen med sine disciple de mennesker til sig, som havde ventet i nærheden, og sagde: „Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.“ Korset forbandt man med Roms herredømme. Det var redskabet til den mest grusomme og ydmygende måde at dø på. Det blev krævet af de usleste forbrydere, at de skulle bære korset til henrettelsesstedet, og når det blev lagt på deres skuldre, gjorde de ofte voldsom modstand, indtil de blev overmandet, og torturredskabet blev bundet fast til dem. Men Jesus bød sine disciple tage deres kors op og bære det ligesom han. Skønt disciplene kun uklart forstod hans ord, pegede de i retning af, at de for Kristi skyld måtte underkaste sig den mest bitre ydmygelse — endog døden. Frelserens ord kunne ikke have skildret nogen mere fuldkommen selvovergivelse. Men alt dette havde han påtaget sig for deres skyld. Jesus regnede ikke Himmelen for et attråværdigt sted, mens vi var fortabt. Han forlod de himmelske boliger for at leve et liv i skam og skændsel og lide en forbryders død. Han, som ejede Himmelens uvurderlige skatte, blev fattig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Vi skal følge ham på den vej, han vandrede.