De var allerede nu på vej langs Galilæasøens bredder hen imod den by, hvor alle deres forhåbninger skulle knuses. De vovede ikke at gøre indvendinger til Kristus, men de talte sammen med sagte og bedrøvede stemmer om, hvad frerntiden ville bringe. Midt i deres tvivl klamrede de sig alligevel til tanken om, at et eller andet uforudset måske kunne hindre den skæbne, der ventede deres Herre. Sådan sørgede og tvivlede, håbede og frygtede de i seks lange triste dage.