Disciplene måtte med sorg erkende, at Israel ikke ville anerkende ham som deres Messias. Nogle havde dog ved synet af hans mirakler erklæret ham for at være Davids søn. Menneskemængden, han havde mættet ved Betsajda, havde ønsket at kåre ham til Israels konge. Mange var rede til at regne ham for en profet, men de troede ikke på, at han var Messias.