Mens de stadig stirrede på, hvad der foregik på bjerget, „da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: ‘Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!’“ Da de så den lysende sky, mere strålende end den, som gik foran Israels stammer i ørkenen; da de hørte Guds stemme tale med frygtindgydende majestæt, så bjerget bævede, faldt disciplene med stor kraft til jorden. De blev liggende med hovedet nedad og ansigtet skjult, indtil Jesus kom hen og rørte ved dem og jog deres frygt bort med sin velkendte stemme: „Rejs jer og frygt ikke!“ Da de vovede at se op, så de, at den himmelske stråleglans var borte, og at Moses’ og Elias’ skikkelser var borte. De var alene på bjerget sammen med Jesus.