I himmelsk lys Hans bøn bliver hørt. Mens han bøjer sig dybt og ydmygt på klippegrunden, åbnes Himmelen pludselig, portene til Gud står vidt åbne, og en hellig stråleglans daler ned over bjerget og indhyller Frelserens skikkelse. Den indre guddommelighed stråler ud gennem menneskeskikkelsen og møder herligheden, der kommer ovenfra. Kristus rejser sig fra sin bøjede stilling og står i guddommelig majestæt. Sjælekvalen er forbi. Nu stråler hans ansigt „som solen“, og hans klæder er „hvide som lyset“. |