Jesu liv kapitel 48. 313.     Fra side 432 i den engelske udgave.tilbage

Hvem er den største?

På vandringen gennem Galilæa havde Jesus igen forsøgt at forberede disciplene mentalt på de begivenheder, der forestod. Han fortalte dem, at han skulle til Jerusalem for at blive dræbt og for at genopstå, og han tilføjede en mærkelig og højtidelig meddelelse om, at han ved at forrådes skulle komme i sine fjenders hænder. Heller ikke nu forstod disciplene hans ord. Skønt en stor sorg ventede dem, lod de sig gribe af rivaliseringens ånd. De skændtes indbyrdes om, hvem der ville blive regnet for størst i kongeriget. De forsøgte at skjule denne strid for Jesus, og de holdt sig ikke, som de plejede, lige op ad ham, men holdt sig bag ham i nogen afstand, så han var forud for dem, da de nåede ind i Kapernaum. Jesus læste deres tanker, og han længtes efter at råde og vejlede dem. Men hertil afventede han en stille time, hvor de ville være åbne for at modtage hans ord.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.