Men Peter havde kun delvis forstået den spørgendes hensigt. Der var nogle samfundsklasser, som blev holdt fritaget for at betale skatten. Da levitterne på Moses’ tid blev udskilt fra folket for at tjene i helligdommen, fik de ingen arv blandt folket. Herren sagde: „Derfor har Levi ikke fået tildelt arvelod, sådan som hans brødre fik det; Herren er hans lod.“ På Kristi tid blev præsterne og levitterne stadig betragtet som særligt indviede til templet, og man krævede ikke, at de skulle betale det årlige vedligeholdelsesbidrag. Også profeter var fritaget for at betale. Ved at kræve skatten af Jesus tilsidesatte de skriftkloge hans rettighed som profet og lærer og behandlede ham som ethvert andet menneske. Hvis han afslog at betale skatten, ville det blive fremstillet som manglende ærbødighed mod templet; og betalte han den, ville det på den anden side blive betragtet som en erkendelse af, at deres afvisning af ham som profet var berettiget.