Kapitlet er bygget op over Joh 7,1-15.37-39.
Tre gange om året skulle jøderne samles i Jerusalem af religiøse årsager. Indhyllet i en skystøtte havde Israels usynlige fører givet dem anvisninger med hensyn til disse sammenkomster. Under jødernes fangenskab var det ikke muligt at overholde dem, men da folket var genetableret i deres eget land, begyndte man igen at overholde disse mindehøjtider. Det var Guds tanke, at disse årsfester skulle minde folket om Ham; men med ganske få undtagelser havde præsterne og folkets ledere tabt dette formål af syne. Han, som havde forordnet disse nationale forsamlinger og forstod deres betydning, var vidne til den forvanskning, der havde fundet sted.