Fra Jerusalem havde rygtet om Kristi mirakler spredt sig overalt, hvor der boede jøder; og skønt han i mange måneder ikke havde været til stede ved højtiderne, var interessen for ham ikke mindsket. Fra alle verdens egne var mange kommet op til løvhyttefesten i håb om at få ham at se. Ved festens begyndelse var der mange, som spurgte efter ham. Farisæerne og rådsherrerne holdt udkik efter ham i håb om at finde en anledning til at få ham dømt. De spurgte ivrigt: „Hvor er han?“ men ingen vidste det. Tanken om Ham var den første i alles sind. Af frygt for præsterne og rådsherrerne vovede ingen at anerkende ham som Messias, men alle vegne blev han drøftet lavmælt og alvorligt. Mange forsvarede ham som Guds sendebud, mens andre beskyldte ham for at vildlede folket.