Mens Jesus således stod som midtpunkt for den store skares opmærksomhed, talte han til dem, som intet menneske nogensinde havde gjort. Hans ord viste et kendskab til Israels love og indstiftelser, til offertjenesten og profeternes lære, som langt overgik de skriftkloges og præsternes. Han nedbrød formalismens og traditionens skranker. Begivenheder i fremtiden syntes at ligge udbredt foran ham. Som én, der kunne se det skjulte, talte han om det jordiske og det himmelske, det menneskelige og det guddommelige med sikker autoritet. Hans ord var særdeles klare og overbevisende, og ligesom i Kapernaum var folket igen forbavset over hans lære, „for der var myndighed bag hans ord“ . Ved hjælp af en række forskellige eksempler advarede han sine tilhørere om den katastrofe, der ville blive følgen for alle, der forkastede de velsignelser, han var kommet for at bringe dem. Han havde givet dem ethvert muligt bevis på, at han var udgået fra Gud, og havde på enhver måde bestræbt sig på at få dem til at omvende sig. Han ville ikke afvises og myrdes af sit eget folk, hvis han kunne frelse dem fra at begå en sådan ugerning.