Præsten havde samme morgen udført den ceremoni, der skulle minde om, hvordan der i ørkenen var blevet slået på klippen. Denne klippe var et symbol på Ham, som ved sin død ville få frelsens levende vand til at strømme ud til alle dem, der tørstede. Kristi ord var livets vand. Her, i overværelse af de forsamlede skarer, udleverede han sig selv til at blive slået, for at livets vand kunne komme til at strømme ud til verden. Satan mente, at han ved at slå Kristus kunne tilintetgøre livets Konge, men fra klippen, der blev slået, strømmede der levende vand. Da Jesus talte således til folket, dirrede deres hjerter af en forunderlig ærefrygt, og mange var rede til som kvinden fra Samaria at udbryde: „Giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste.“