Ved nattetid var templet og tempelgårdene kunstigt oplyst. Musikken, de viftende palmegrene, de glade hossiannaråb, den store tilstrømning af mennesker, over hvem lyset strålede fra de hængende lamper, præsternes dragter og den højtid, der var over ceremonierne, forenedes til en helhed, der gjorde et dybt indtryk på de tilstedeværende. Men det mest betagende ved festen og det, der skabte størst glæde, var en ceremoni til minde om en begivenhed under opholdet i ørkenen.