Jesus venter med at komme
Da Josefs sønner gjorde forberedelser til at deltage i løvhyttefesten, lagde de mærke til, at Kristus ikke foretog sig noget, der tydede på, at han havde til hensigt at deltage. De så bekymret på ham. Siden helbredelsen ved Betesda dam havde han ikke deltaget i nogen af folkets sammenkomster. For at undgå unødig konflikt med de ledende mænd i Jerusalem havde han indskrænket sit arbejdsområde til Galilæa. Hans tilsyneladende ligegyldighed over for de store religiøse festdage, og det fjendskab, som præsterne og de skriftkloge udviste mod ham, forårsagede forvirring blandt folk omkring ham, ja selv blandt hans egne disciple og hans familie. I sin lære havde han lagt vægt på lydighed mod Guds lov, men alligevel syntes han selv at være ligeglad med den guddommeligt indstiftede tjeneste. Hans samkvem med tolderne og andre med dårligt omdømme, hans ligegyldighed over for rabbinernes forskrifter, og den dristighed, hvormed han tilsidesatte de traditionelle krav vedrørende Sabbatten, syntes alt sammen at bringe ham i modsætningsforhold til den gejstlige øvrighed og forårsagede mange spørgsmål. Hans brødre mente, at det var en fejl af ham at skabe fjendskab med landets store og lærde mænd. De følte, at disse mænd havde ret, og at Jesus begik en fejl ved at bringe sig i modsætningsforhold til dem. Men de havde været vidne til hans pletfrie liv, og skønt de ikke betragtede sig selv som hans disciple, så havde hans gerninger gjort dybt indtryk på dem. Det tilfredsstillede deres ærgerrighed, at han var så elsket i Galilæa. De håbede stadig på, at han ville give et bevis på sin magt, som kunne få farisæerne til at indse, at han var den, som han hævdede at være. Tænk, om han virkelig var Messias, Israels Konge! Med stolt tilfredshed hægede de om denne tanke.