Jesu liv kapitel 5. 28.     Fra side 55 i den engelske udgave.tilbage

Fremstillingen i templet

Idet Simeon kommer ind i templet, ser han en familie, der fremstiller deres førstefødte søn for præsten. Deres fremtræden vidner om fattigdom; men Simeon forstår Åndens varsler, og han er dybt påvirket af, at dette lille barn, der bliver fremstillet for Herren, er Israels trøst, den, han har længtes efter at se. På den forbløffede præst virker Simeon som et menneske i ekstase. Barnet er blevet givet tilbage til Maria, og Simeon tager det i sine arme og fremstiller det for Gud, mens en glæde, som han aldrig før har følt, fylder hans hjerte. Idet han løfter den spæde Frelser op mod himmelen, siger han: „Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.“

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.