Jødernes tro med hensyn til forbindelsen mellem synd og lidelse havde Jesu disciple også. Skønt Jesus korrigerede deres vildfarelse, gav han dem ingen forklaring på årsagen til mandens sygdom, men fortalte dem, hvad resultatet ville blive. Ved hjælp af den skulle Guds gerninger åbenbares. Han sagde: „Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.“ Da han havde smurt dyndet på den blindes øjne, sendte han ham hen for at vaske sig i dammen Siloam, og manden fik sit syn. På denne måde besvarede Jesus disciplenes spørgsmål på en håndgribelig måde, sådan som han plejede at besvare spørgsmål, der blev rettet til ham af nysgerrighed. Disciplene var ikke kaldede til at drøfte spørgsmålet om, hvem der havde syndet eller ikke havde syndet, men til at forstå Guds magt og barmhjertighed ved at give en blind synet. Det var indlysende, at der ikke var nogen helbredende virkning hverken i dyndet eller i dammen, hvor den blinde blev sendt hen for at vaske sig, men at kraften fandtes i Kristus.