Den blindfødte krydsforhøres
Den unge mands naboer og de, som tidligere havde kendt ham som blind, sagde: „Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?“ De så tvivlende på ham, for når hans øjne var åbne, var hans ansigtsudtryk forandret og oplivet, og han var et helt andet menneske. Spørgsmålet lød fra den ene til den anden. Nogle sagde: „Jo, det er ham“ og andre: „Nej, han ligner ham bare.“ Men han, som havde fået den store velsignelse, afgjorde sagen ved at sige: „Det er mig.“ Så fortalte han dem om Jesus, og hvordan han var blevet helbredt, og de spurgte: „Hvor er han?“ Han sagde: „Det ved jeg ikke.“