Den tilkendegivelse af guddomsmagt, som havde givet den blinde både legemlig og åndelig synsevne, havde efterladt farisæerne i et endnu dybere mørke. Nogle af Kristi tilhørere, som følte, at Hans ord var rettet mod dem, spurgte: „Er vi måske også blinde?“ Jesus svarede: „Var I blinde, havde I ikke synd.“ Hvis Gud havde gjort det umuligt for jer at se sandheden, så ville jeres uvidenhed ikke medføre nogen skyld. „Men nu siger I: Vi ser.“ I mener, at I selv er i stand til at se og forkaster det eneste middel, som kan få jer til at se. Alle, som erkendte deres behov, fik ubegrænset hjælp af Kristus. Men farisæerne ville ikke vedkende sig deres behov. De nægtede at komme til Kristus, og fra nu af blev de overladt til deres blindhed — en blindhed, som de selv var skyld i. Jesus sagde: „I synd er og bliver I.“